Tålmodighed behøves her i London. Først tålmodighed, dernæst rundsave på albuerne. eller lige dele tålmodighed og rundsave. Det er en fin balance, som de enkelte situationer kræver, at man afvejer. Jeg har i løbet af de sidste par dage opdaget, hvor langt min tålmodighed rækker (langt!) samt hvor store mine rundsave er (ikke så store, men de vokser).
Udlejere har alle dage været en afskyet og frygtet race og det er de også i London. Med den eneste undtagelse at vores egentlig er mere fraværende, end han er frygtet. Han er, kort sagt, som sunket i jorden. Eneste bevis på hans eksistens er et sammenknækket udlejnings-reklameskilt i vores forhave, samt en kort telefonisk kontakt undertegnede havde (antageligvis) med vores udlejer, der kan konstateres som værende af græsk afstamning, ud fra accenten. Efter hvad vi kan forstå på vores bofæller har sønnen for tiden ansvaret for forretningen, mens faderen er gud-ved-hvor (Bahamas?) i 6 måneder. Denne ansvarsoverdragelse har resulteret i total nedsmeltning af al kommunikation til firmaet og spørgsmålet om, hvorvidt vi nogensinde får en lejekontrakt eller bank oplysninger så vi kan overføre depositum og husleje, forbliver ubesvaret.
Pointe No. 1: Tålmodigheden rakte til 1 stk. underlig telefonisk kontakt samt 1 stk. høflig mail. Har nu påført et par forsigtige, men (tålmodigt) gnavende rundsave i form af en lettere sippet/underspillet, påtrængende/påmindende mail.
Universitetet giver mig også rig mulighed for at afprøve, og afveje, både tålmodighed og insisteren. Situationen er den, at jeg er indskrevet på institut for skandinaviske studier herovre, som imidlertid over sommeren er smeltet sammen med alle de andre sprogfags insitutter (fransk, spansk osv), til et stort institut/fakultet, der hedder Studies for European Language, Culture and Society - forkortet SELCS. Dette har selvfølgelig betydet en hel del mere administrativt arbejde for alle disse mindre institutter samt SELCS, hvilket igen har betydet af vores introduktionsuge har været KAOTISK. Erasmus studerende (som mig selv) har for et halvt år siden skullet melde os på de fag vi gerne ville have herovre, men pga. sammenlægningen er halvdelen af de fag, der eksisterede dengang blevet slettet og en stor håndfuld nye fag lanceret, under nye navne. Dette blev afsløret på hjemmesiden for en uge siden, faktisk lige omkring det tidspunkt, hvor de ansatte på instituttet ville have vores endelig valg af fag på en liste. Problemet blev jo så selvfølgelig, at ingen rigtig vidste (nu taler jeg på alles vegne, ud fra den antagelse at jeg er normalt begavet og godt kan repræsentere et bredt gennemsnit af de mennesker, der er startet her samtidigt med mig) hvilke fag, der eksisterede og hvilke der ikke gjorde. Mange, for ikke at sige alle, af de tidligere registreringer til fag, skulle laves om og godkendes påny. De sidste 3 dage har betydet kaos og 4 timer lange køer for de studerende og røde øjne, forsvedte pander samt generel overbelastning af de ansatte (den ENE ansatte, der var). Bureaukratiet vil ingen ende tage!
Pointe No. 2: helt klart smartest med tålmodighed, indtil alle tager rundsave på, på samme tid.
Der opstår en speciel stemning blandt så mange studerende fra forskellige lande, der bruger en halv dag på at sidde i kø sammen, konkurrerende om pladser til de samme fag. Det er her tålmodigheden bliver erstattet af rundsave. Man skuler til de andre (hvilke fag har de skrevet ned?) og holder øje (snyder de fremad i køen?) alt i mens man socialiserer og i al hemmelighed er taknemmelig for, at man i det mindste ikke er helt så fucked som de andre. Dermed ikke sagt, at det har været specielt ubehageligt eller at man har følt sig tilsidesat. Man har fundet fællesskab gennem brok over uprofessionel håndtering af denne tilmeldings-proces, og (de fleste tror jeg) har følt sig godt behandlet af de ansatte. De lange køer opmuntrede desuden til vittigheder fra mange om briternes upåklageligt høflige køkultur, mens man i samme åndedrag var smerteligt bevist om, at der i denne kø ikke fandtes en eneste brite.
Under alle omstændigheder er det nu ved at være overstået, og jeg glæder mig usigeligt meget til at komme i gang. Jeg har fået mig et ganske tilfredsstillende udvalg af fag. Jeg har lidt filosofi, lidt film og lidt litteratur. Gud ved om jeg kan få merit for det hele - den kamel må jeg sluge til den tid. Jeg GLÆDER mig. Det går løs på tirsdag!
kærligst og godnat,
Tanne
Ingen kommentarer:
Send en kommentar