Marie om Tanne:
Om ni dage afleverer Tanne bachelor. Den handler om Strindberg. Der bliver ikke brug for Saussure. Hermed er hele min viden omkring opgaven udlagt i den mest muligt omfangsrige version. Omstændighederne omkring opgaveskrivningen har jeg lidt mere at sige om. Tanne har bygget et fort på sit værelse. På den ene side af sengen er opført en mur af dimensioner bestående af bøger, som jeg end ikke tør åbne af frygt for at tørre ud og dø af kedsomhed. På den anden side ligger en stadigt voksende bunke af tøj. Midt i det hele troner Tanne på puder og dyner med en rødglødende mac i skødet. Det er i sandhed et frygtindgydende syn, som jeg efter bedste evne forsøger at forstyrre og distrahere den unge Misser ud af. Dog uden det store held – damen tager (i forhold til min standard) tilsyneladende sin fremtid seriøst. Jeg har derfor fået fast sendetid kl 19.00 hver aften, når der bliver holdt fyraften fra skriveriet.
Lad mig give et eksempel på ambitionsniveauet: For nogle dage siden skrev Tanne til mig mens jeg var på arbejde. Hun var ”brændt sammen” og kunne slet ikke komme videre og det hele var håbløst. Der stod straks en regulær regnbyge af sympatisved fra min pande, og jeg spurgte med knastør mund hvor langt hun var nået og hvor galt det stod til, imens jeg slog korsets tegn i luften. Hertil erklærer damen, at hun har skrevet 2/3 af opgaven, ikke mangler ideer til resten af teksten, egentlig heller ikke har problemer med at få sine tanker ned, men har vanskeligheder med at få struktureret det afsnit hun netop er i gang med. Lede lille stræber. Til sammenligning indførte jeg ny teori i min læsning tre dage inden aflevering, skrev 2/3 af opgaven indenfor den sidste uge, og jeg satte sidste ord på opgaven omkring fem kvarter inden afleveringsfristen.
I mine øjne har det største problem (jeg kan tage fejl, Tanne må sætte mig på plads hvis jeg lyver) været den første vejleder i projektet. Det eneste hun kunne hidse sig op til at snakke om, var om Tanne havde fundet en titel endnu. Alle ved jo, at titlen er det første man lægger sig fast på, og det bærende fundament for hele resten af opgaven, som i virkeligheden bare er underbyggende belæg for titlen. Hun blev sagt op.
Nu er der sat ny vejleder på sagen, og jeg vil mene, at der er gode udsigter for opgaven, som jeg håber snart at kunne læse korrektur på. Når den er afleveret skal Tannemor belønnes med en kæmpe stor øllemand. Det glæder vi os meget til. Meget!
Af andet nyt fra Tannes liv kan jeg melde, at hun har bestilt klipning ved undertegnede. Den eneste jeg nogensinde før har haft under kærlig behandling (med andet end en barbermaskine) er min ældste bror, Jakob, som den dag i dag, 15 år senere, stadig har lov til at hade mig for den fæle nyfortolkning af en middelaldermunk, jeg præsterede på hans hoved. Jeg fatter ikke at hun tør.
Alt i alt har Tanne det godt (det ved jeg). Jeg ved også at hun glæder sig rigtig meget til at være færdig med sin opgave, så hun kan holde noget sommerferie. Og så ved jeg, at hun glæder sig rigtig meget til at komme hjem til jer alle sammen til sommer. Jeg håber at hun kommer til at savne mig rigtig meget. Jeg kommer til at savne hende.
Tanne om Marie:
Maries dage som kundeservice medarbejder ved Gyldendals bogklubber er talte. Som det ambitiøse menneske hun er, leder hun konstant efter grønnere græsgange og for omkring 3 uger siden var heldet med hende (det siger hun i hvert fald selv, så det må vi stole på, selvom ingen rigtig ved, hvad det er hun skal lave). Marie søgte et arbejde hos et firma, der kalder sig Groupon og selvom hun, eftersigende, har været sørgeligt underkvalificeret til jobbet fik hun alligevel tilranet sig det. Maries talegaver er i orden, skal siges.
Hos Groupon kommer Marie til at tjene styrtende med penge; hun bliver, med andre ord, forgyldt. Hun kommer til at kunne sove lidt længere om morgenen grundet et senere mødetidspunkt, hvilket jo er dejligt i forhold til det lyssky tidspunkt hun står op for nuværende. Selve arbejdet, så vidt vides, går ud på at være rigtig kæk på skrift. Det kække og det koncise i kombination er det Groupon vil have. Marie skal forfatte catchfrases til de reklametekster, der akkompagnerer de gruppetilbud Groupon laver. Eller også skal hun oversætte fra dansk til engelsk og omvendt? Måske skal hun begge dele? Maries udtalelser forbliver mystiske og tvetydige. Under alle omstændigheder er det en glad Marie vi har med at gøre; hun får lov til at snurre sætninger og lege med ord, hvilket er præcist det hun godt kan lide og samtidig er utroligt god til og med en BA i litteraturhistorie og retorik kan det vist ikke gå helt galt.
Men sådanne karriere-forfølgelser er jo ikke uden konsekvenser og Maries har den, at hun må fortsætte sin jomfru-og dannelsesrejse i London alene når vi når slutningen af juni. Hvis alt går vel, og Marie kan lide sit nye arbejde, kommer Aarhus til at undvære hende et års tid endnu og måske længere, hvis hun beslutter sig for at gro fast (dét er vi dog flere om at bestemme).
I sin fritid nyder Marie at læse bøger på sin smarte Kindle, som har x antal mange millioner bøger til rådighed og så er hun tilmed gået i gang med et hækleprojekt af dimensioner og går nu under navnet ”Mormor” herovre - dog uden at have nogen forbindelse til den Stencil-kunstner der dekorerer Århus' gader. Det kan bevidnes at hæklehastigheden er uhyggeligt høj og gåpåmodet i top – selvom der dog de sidste par dage er blevet sagt stop for produktionen pga. et pludseligt hold i nakken, som, gættes der på, er provokeret af just denne aktivitet. De geografisk nære pårørende er selvfølgelig opmærksomme på denne invaliditet og meget påpasselige med at den unge dame ikke går i hækle-frenzy igen foreløbigt.
Rettes blikket mod de forestående sommermåneder, kan det afsløres at Marie skal tilbringe 3 uger af sin sommer i USA med sin familie – og når resten skal spenderes i London's parker, på caféer, i antikvariater og på museer og meget mere så er der vist kun grund til at smile.
