Jeg havde for nyligt fødselsdag og i den anledning fint besøg fra Danmark; Steffen, mine forældre og min onkel. Det var en dejlig forlænget weekend og skønt at kunne vise dem rundt i "mit" London og samtidig se nogle nye steder. Vi spiste lækker mad på min fødselsdag og hørte dejlig musik. Det var en dejlig, men for nogen også strabadserende, tur; kan det passe at jeg så et flygtigt udtryk af lettelse i ansigtet på mine forældre, da de endelig stod i lufthavnen og skulle hjem? Jeg bebrejder dem ikke: London er en intens by, med lange afstande og når man så oven i købet må bo på hotellet fra helvede i rummet med den gloende radiator og ingen gulvplads (men til gengæld med en masse overflødige møbler over det hele) så er det okay at glæde sig til at komme hjem til sit hjem. Jeg har desværre ikke rigtig nogen billeder fra besøget, undtagen dette:
Jeg tillod mig at holde kamera-fri og overlod det til min mor at dokumentere det hele. De billeder kan ses her: https://picasaweb.google.com/
Derudover havde jeg min sidste eksamen d. 9. maj og har nu sommerferie. Det bliver godt 4 måneders sommerferie til mig i år, hvis jeg begynder på kandidaten til september. Nåja, jeg har også afleveret min bacheloropgave for nyligt. tak tak. Jeg er faktisk fuldstændig færdig med UCL. Det har været et rigtig godt år herovre og det har været spændende at få indblik i det engelske uddannelsessystem og niveauet på universiteterne - som har vist sig at være en del lavere (nu kan jeg kun måle ud fra UCL, som eftersigende skulle være et top 3 universitet) end niveauet på AU (tro det eller ej). De har dog mange spændende gæsteforelæsninger - jeg selv har kun været til to; Kristine M. Korsgaard, Kant-filosof fra Harvard og Jean-Michel Rabaté, professor i litteratur fra University of Pennsylvania. Begge meget spændende forelæsninger.
Jeg misunder til gengæld ikke rigtigt engelske studerende og deres uddannelsessystem. At tage en universitetsuddannelse i England er utroligt dyrt. For et par år siden kostede det måske omkring £1,500 om året i tuition fees, dvs. £4,500 for 3 år, dvs. ca. 40.500,00 kr. Fra og med i år har de fleste engelske universiteter, inklusive UCL sat deres årlige tuition fee op til omkring £9,000 om året, dvs. £27,000 for 3 år, dvs. 243.000,00 kr. Da det samtidigt er utroligt dyrt at bo i London havner de fleste studerende med en helt enormt stor studiegæld, når de er uddannede; omkring £57,658 (eller omkring 500.000,00 kr.) når de tre år er gennemført (en måling udført at universitetsavisen). Mange studerende arbejder derfor rigtig meget ved siden af deres studie, hvilket ikke er optimalt, og de fleste til normallønnen på omkring £5-6 i timen (50-60 kr.). Amerikanerne sender deres børn herover i stor stil - de kan nemlig spare penge på at lade deres barn tage et eller to semestre i England, da de amerikanske skoler er endnu dyrere. England ligger faktisk kun nr. 3 på listen over lande med de dyreste uddannelser. Korea er nr. 2, USA nr. 1.
Der har været utroligt mange protester fra engelske studerende over de stigende uddannelsesomkostninger og f.eks. UCLs rektor/dekan/provost Malcolm Grant har været ved at miste sin trone over en studenterafstemning om at gennemføre et mistillidsvotum mod ham; både pga. hans beslutning om at hæve prisen på UCL til £9,000 pr. år, men også fordi han er blevet formand for NHS Commissioning Board (National Health Service) hvilket mange tolker som at han vil nedprioritere sit arbejde på UCL. I universitetsavisen var der op til valget megen debat for og imod Malcolm Grant som provost. Dem der var imod pegede på at han umuligt vil være i stand til både at varetage ansvaret for UCL og NHS, mens dem, der var for, argumenterede at Grant har gjort UCL til det det er: et universitet med store midler til rådighed indenfor de nyeste forskningsområder og som har øget antallet af uddelte stipendiater, tilstud osv. til trængende studerende. De understreger også, at formålet med at hæve uddannelsesudgifterne til £9,000 om året er at skaffe flere penge til stipendiater til underbemidlede studerende; Grant har udtalt at målet er at bruge 30 % af de penge der indtjenes ved at hæve udgifterne, på at hjælpe underbemidlede studerende ind på UCL. Dette har så igen skabt sure miner andre steder, da det jo betyder at mange af de mere velstillede studerende og deres familier betaler for de underbemidledes uddannelse. Et slags Robin Hood-trick. Et flertal stemte dog for at beholde ham som provost. Grant tjener desuden selv næsten £400,000 om året, mens premierministeren kun tjener £142,000 om året (ifølge universitetsavisen). Jeg har ikke selv så stærke holdninger til, om Grant skulle blive eller ej, selvom jeg synes at uddannelsens pris er helt grotesk høj. Det virker som om UCL virkelig er førende mht. ny, naturvidenskabelig forskning og bidrager med rigtig meget på det punkt, hvilket jo er rigtig godt - men det virker også som om det som så mange andre universiteter samtidig underprioriterer de humanistiske uddannelser, hvorfor kvaliteten og niveauet af undervisningen dér lider en smule. Det er i hvert fald det indtryk en udvekslingsstuderende som jeg kommer hjem med, efter at have gennemført et år med fag på deres humanistiske fakultet.
Men livet som studerende er som sagt ovre og sommerferien begyndt. I morgen får jeg min kære Line på besøg og om nogle dage også Ane (og denne gang skal jeg huske at tage billeder)...derefter skal jeg vidst bare suge så meget London til mig som overhovedet muligt før jeg vender hjem til Århus.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar