Pas på Marie; hun er ny i trafikken.

Jeg blev i dag præsenteret for det ultimative bevis for englændernes vanvittigt afslappede forhold til trafikregulering. Efter at have brugt alt for lang tid på at stå på gadehjørner og vente på grønt lys, har jeg taget en engelsk vane til mig: jeg vader over, så snart der er det mindste hul i strømmen af biler. Se, lyskrydsene herovre lever lidt deres eget liv. Nogle gange bliver der grønt for fodgængere hele vejen rundt samtidig, andre gange bliver der grønt på en af fire længer ad gangen og for det meste synes der ikke umiddelbart at være noget system i den rækkefølge biler, cyklister og fodgængere bliver lukket ind i lyskrydsende i. Man er derfor, som en del af fodfolket, stillet overfor valget mellem enten at gå over for alle farver eller at trykke på de små fine jeg-vil-gerne-over-knapper, der er placeret i alle krydsene, og så ellers håbe, at der ikke går alt for mange årtusinder inden man bliver sendt over af en flink grøn fyr. Jeg har, som sagt, valgt side. Når man kommer sig over det faktum, at de kører i den forkerte side af vejen, er det faktisk til at have med at gøre. Og de engelske bilister er tydeligvis mere end vant til, at folk ikke respekterer gældende trafiklove. De er overraskende flinke til at bremse op for fodgængere - både de, der går over for rødt, og de, der går over udenfor fodgængerfelterne. En alt i alt meget sympatisk vane, der formentlig kan tage æren for at forhindre en hel del trafikdrab.
Nå, tilbage til det ultimative bevis, som jeg før viftede med. I dag gik jeg mig en tur, da Tanne skulle i skole. Jeg udså mig en så eksotisk destination som det lokale supermarked (vi manglede ost), og måtte i den forbindelse endnu en gang se mig stillet overfor spørgsmålet om de små farvede mænds instruktive værdi. Før jeg nåede at følge min nye vane så jeg dog, at der under en meter til venstre for mig stod en politimand. Beslutningen blev dermed truffet for mig, og jeg stillede mig pænt til at vente. Det viste sig dog hurtigt, at han ikke stod for rødt, men var i gang med at læse en sms. Da han var færdig røg mobilen i lommen, han gav mig et venligt nik og et smil og spadserede derefter fornøjet over. For rødt.