1.13.2012

UCL: styr på lortet og lort på styret

Første semester på UCL er nu overstået, og det næste har taget sin begyndelse, og hvad er mit indtryk så indtil videre?

UCL har styr på lortet, hvad angår:
- spændende fag
- billig kaffe
- lækre bygninger
- opbygning af undervisning
- hyggelige læsesale

UCL har lort på styret, hvad angår:
- alt administrativt
- deres biblioteks udlånsssystem
- maden i kantinerne
- integration af udvekslingsstuderende

UCL er et universitet, der er meget stolt over at kunne claime pladsen som det 3. bedste universitet i England (måske Europa? Måske verden? kan ikke huske det på stående fod). De profilerer sig på deres ekstremt kvalificerede undervisere og deres alternative og innovative undervisningsmetoder samt deres banebrydende forskning indenfor naturvidenskaben. Forskningen skal jeg ikke kunne udtale mig om - den er sikkert fin nok. Undervisningen og undervisningsmetoden kan jeg derimod godt udtale mig om, og jeg er ikke helt vildt imponeret. Jeg er heller ikke skuffet, men jeg har været udsat for undervisning på AU der var lige så god, eller bedre.

Mit første semester bestod af tre fag; ét om oplysningstiden, et om censur af tekst og billede i 15- og 16-hundrede tallet og et om Æstetik. Æstetik faget var klart min favorit. Faget om oplysningstiden blev undervist af en tysk dame, med et foruroligende intimt forhold til Kant (så intimt som sådan noget nu kan blive; hun bebrejdede ham tit hans ræsonnementer i klagende tyske vendinger à la "Ach, aber Immanuel.."), og  som samtidig insisterede på at udtale hans navn som Cunt. Tilmed var hun flintrende feministisk, og undervisningen led (synes jeg) under denne konstante interesse for at diskutere alt i en feministisk kontekst. Paradoksalt nok, gennemgik vi i vores allerførste lektion med hende Kants distinktion mellem offentlig og privat brug af menneskets ytringsfrihed, hvor den offentlige er den man udøver i f.eks. et klasseværelse, hvor man som ansat underviser ikke kan pådutte eleverne sine egne private holdninger eller interesser. Som eksempel, sagde vores tyske madamme, at hun f.eks. derfor ikke kunne undervise os i hendes egen (hypotetiske) interesse for feminisme når nu faget handlede om oplysningstiden generelt. Dette var dog præcist hvad hun gjorde fremover resten af semesteret, og vi diskuterede derfor slet ikke Rousseaus ideer om opdragelse men kun hans holdning til kvinders rolle i samfundet.
Faget om censur havde potentiale, men blev forpurret igen af underviseren (en ellers flot, langhåret, storbarmet, hvepsetaljet, italiensk kvinde) med en flot og/eller forstyrrende italiensk accent på sit engelske, som underviste ved at komme 5 min. for sent hver dag, være gennemgående forvirret og bede os læse op på skift af dagens tekster. Sådan tog vi hver et afsnit, hele holdet rundt, hvorfor man hurtigt lærte at man ikke behøvede læse teksten på forhånd.
Æstetikfaget blev heldigvis undervist med virkelig godt overblik og pædagogiske forklaringer så selv filosofifags n00bs som mig kunne følge med (eksempler med pingviner, sodavandsis og heste; så kan jeg også være med!). 1 times forelæsning, og 1 times seminar i mindre grupper, hvor man får mulighed for at diskutere teksten i detaljer. Meget spændende og meget givende.

Der er dejligt at være på selve universitet, der er gode og hyggelige (og flotte!) læsesale. Der er billig kaffe i de mange uni-cafeer der er at finde og det ligger i hjertet af London. Alt sammen gode ting, der måske bliver overskygget lidt af administrativt kaos og at man lidt er overladt til sig selv, når først man er ankommet. Et eksempel kunne være den allerførste uge, hvor vi havde fået at vide at der kl. 16 om torsdagen ville være et intro-hygge-fest arrangement for alle nye på Scandinavian Studies, i det og det rum. Sofie og jeg møder op, 15.59, og der er INGEN. Vi venter en halv time. der er stadig INGEN. Vi undrer os, venter lidt mere. INGEN. Ingen note, ingen mail om aflysning. Dagen efter skriver vi til Claire (som stod for arrangementet) og får svar tilbage om at de da havde rykket det ud i haven bagved instituttet og om vi da ikke have fået en mail om det? #&%!?#. Nej. Siden har vi ikke hørt noget om nogen arrangementer, og da de heller ikke ligefrem overøser os med gruppearbejde til undervisningen (hvilket jeg plejede at betragte som en god ting) får man ikke snakket med nogen. Holdene er desuden blandede, folk kommer fra forskellige institutter og forskellige programmer så det er derfor ikke nogen klassestruktur. og hvis der er, virker folk ikke særligt interesserede i at snakke med udvekslingsstuderende. Og jeg er ikke rigtig typen der presser på, så deet...

However, jeg er ved godt mod og føler mig meget flittig og frelst fordi jeg studerer så meget som jeg gør. Jeg er blevet hende typen man ser skævt til og undgår, fordi hun altid sidder på den samme plads, på den samme læsesal, hver dag, med sin kaffe og tonsvis af bøger (bare rolig, det går over når jeg kommer hjem. Line kan tage ansvaret for det.) Jeg er følgende også blevet typen, der stirrer ondt på den person der uforvarende er kommet til at sætte sig der, hvor jeg plejer at sidde og som efterhånden er kommet på fornavn og hyggesnakker med ham gutten, der har kontor lige overfor mit læserum, fordi jeg altid er der. Han kalder mig godt nok en 'geek', men han kommer også med kaffe til mig engang i mellem.

Deres bibliotekssystem der også værd at nævne, mest fordi det er oldnordisk. BA studerende som mig må for det første kun have lånt MAX 10 bøger af gangen - og nogle bøger må kun lånes natten over! Frustrerende, når man skal skrive BA opgave (eller tre essays samtidigt). Derudover har de slet ikke alt - ligesom man er vandt til fra Statsbiblioteket. Og når man skal låne sine bøger, går man hen til en disk hvor der sidder mennesker med stempler, så de kan stemple udlåns- og afleveringsdatoen på indersiden af bogen (åårh, det er ligesom i gamle dage! hvor sødt.)

Det nye semester lover dog godt. Fagene er spændende; moralfilosofi, european art cinema og til sidst futurism and futurisms! Underviseren i moralfilosofi har dog en måde at opbygge sine sætninger på, der kan beskrives ca. sådan her: "So if you don't have the book I would recommend that you..eh, eh, eh, eh, eh, eh, eh, eh, eh...buy it", eller "So Hume believes that any simple impression will have a simple idea that eh, eh, eh, eh, eh, eh, eh, eh..resembles it." Det KAN gå hen og blive irriterende på sigt.

Heldigvis har vi en hyggelig base herhjemme, og jeg har min Marie herovre og nu får jeg også snart besøg af Emilie og Ronja! Hvor er det dejligt!

kærligst, Tanne

Ingen kommentarer:

Send en kommentar