Fra Fodboldens Tempel til Juleparadiset

Endnu engang befandt jeg mig i Arsenals Tempel, The Twelve Pins, med Steffen. Sidste gang var det et lokalopgør. Det var det også denne gang. Arsenal - Fulham. Der var denne gang mindre proppet og stemningen var mere afdæmpet og man følte sig generelt meget mere tryg. Selve kampen har jeg ikke så meget at sige om. Den var faktisk ret kedelig, indtil de sidste 15 minutter som var meget spændende! Her er et eksempel på dialogen under kampen, som den udspandt sig mellem Steffen og jeg;

Mig: "Orv. Han er hurtig ham der. Hvem er det?"
Steffen: "Han hedder Walcott."
Mig: "Hvem er ham med det klamme hår?"
Steffen: "Han hedder Alexandre Song. Han spiller defensiv midtbane."
Mig: "Hvad betyder det?"
Steffen: "<forklaring, som jeg ikke kan huske>"
Mig: "nååh! ... Det er en ret kedelig kamp, hva?"
Steffen: "ja. det er det egentlig."
Mig: "Van Persie er en flot mand, synes jeg!"
Steffen: "..."
Mig:" Her er meget mere afdæmpet end da I spillede mod Tottenham. det er dejligt."
Steffen: "Ja, men nu er Tottenham og Arsenal jo også ærkerivaler. Faktisk har Tottenham et ret godt hold for tiden. Det er omkring 25 år siden de har haft så god en chance for at vinde et trofæ."
Mig: "Ej, så er det også lige før de fortjener at få lov at vinde, hva?"
Steffen: "Nej det gør de virkelig ikke på nogen måde overhovedet."
Mig: "Men det kunne være de trængte til det?"
Steffen: "Nej."
Mig: "Hov. Hvad skete der nu?"
Steffen: "Nu er der offside."
Mig: "Hvad er det?"

*  *  * ..... og sådan fortsatte det.

Jeg kan sagtens blive grebet af fodbold når kampen er spændende osv, men jeg har virkelig ikke meget forstand på reglerne og jeg kan ikke huske det jeg lærer om dem. Så jeg nyder mest bare stemningen, der omgiver fodboldspillet. Jeg synes det er så sjovt at stå og lide sammen med Arsenal fans'ne når det går dem dårligt, skælde ud på dommeren og klappe anerkendende sammen med resten af pubben når de laver noget godt. Også selvom jeg ikke helt forstår hvorfor.

En betragtning over pub-fodboldkulturen, jeg glemte at elaborere sidste gang jeg skrev et fodboldindlæg, er den åbenlyse religiøse stemning, der eksisterer omkring sådanne fodboldhold. Folk samles på deres faste sted, på faste dage i løbet af ugen for at tilbede disse hold. Pubben bliver til et tempel, en kirke, et helligt sted, hvor de vantro ikke må træde! Der synges så det runger - ja, der er endda en kordegn, der råber ting som resten af pubben svarer på. Præcis som med trosbekendelsen. Ind i mellem, i hårde stunder, sås hænder løftet mod himlen, mens andre foldede dem foran ansigtet i bøn. Jeg er dog stadig i tvivl om hvorvidt det er bardisken eller storskærmen, der skal betragtes som alteret. På den ene side, er menigheden jo konstant vendt mod storskærmen, hvor religionen udspiller sig. På den anden side er baren fysisk set et alter i sin konstruktion, hvor man får Jesu Kristi blod og legeme; guinness og fish & chips. Det er et dilemma, jeg må undersøge nærmere ved lejlighed.

Efter fodboldkampen fik jeg lov at bestemme, hvad vi skulle. Vi tog derfor i Winter Wonderland i Hyde Park; et rigtigt juleparadis. det eneste der manglede var sneen! Der var adskillige boder med pandekager, vafler, varmt øl, varm kakao, te og kaffe, slik og candyfloss for ikke at nævne madboder med bratwurst, indisk og burgere med kød fra skotske kvæg. Bevægede man sig længere ind fandt man julekræmmere der solgte huer, vanter, halstørklæder, smykker, chokolade, julepynt, smukt dekorerede kagemænd alskens andet julerelateret, overflødigt og over-prized skrammel. undskyld mig. Det var selvfølgelig meget idyllisk, men jeg kunne ikke drømme om at købe noget af det. kun maden. De skotske burgere var fantastiske! Overalt, hvor man bevægede sig strømmede julemusikken fra små højtalere og elektriske lyskæder oplyste boderne. Julemandsdukker stod i alle hjørner med sække over ryggen og rakte pebermyntestænger ud i den tomme luft, med tomme blikke. Helt inderst havnede man i et paradis af lys og lyd og forlystelser! karuseller, rutschebaner, skøjtebaner, tøjdyrsboder, pariserhjul og "vælt alle disse kegler med tre bolde"-boder. over det hele. Det var rent held, at jeg havde været i julestemning hele dagen for ellers ville jeg da have løbet skrigende væk. i stedet var jeg helt lykkelig og lod mig omfavne af denne barnlige juleglæde som jeg faktisk ikke har følt i flere år. Den sidder stadig lidt i mig, og jeg tror det har noget at gøre med at være i London; Jeg har en meget romantisk idé om, hvordan England og specielt London er i julen og jeg håber ikke den kuldsejler! Jeg glæder mig sådan til sne, engelsk julemusik, slik, boder, idyl, julelys, ja sågar varmt øl (mulled ale, det bliver det næste jeg skal prøve!).