3.14.2012

MAPPING WAPPING

Wapping er et område jeg for nyligt udforskede med Steffen og det er et af de mest fantastiske i London. Jeg er ikke sikker på, at alle vil være enige med mig i dette, men der er noget ubeskriveligt engelsk over det. Engelsk arbejder. Det mindede mig om bygningerne ved Islands Brygge (det er sikkert helt forkert). I Wapping oplevede jeg en fotografisk mani, som det er lang tid siden jeg sidst har følt; brostenene var fantastiske, murstenene, det grønne, grønne mos, bygningernes højde og slankhed. Jeg er ikke sikker på at Wapping objektivt ses betragtes som et særligt spændende område, men jeg skal helt bestemt tilbage og have mere. Der, hvor Steffen og jeg gik rundt, lå bygningerne lige ud til Themsen, og det var tydeligt at de i gamle dage var i brug i forbindelse med af- og pålæsning af skibe (altså, det er min personlige tolkning). De har de samme hejse-mekanismer, som nogle bygninger i Amsterdam. og skodder! 

I første omgang, fandt Steffen og jeg en mystisk trappe:


Der ledte direkte ned til THE THAMES: 


 Det var et underligt lille stykke med sand. Efter et par timer kiggede vi derned igen, oppe fra en platform, med udsigt til floden, og da var vandet steget i hvert fald 1.5 meter! vi var heldige med tidevandet, viste det sig.

Gaderne i Wapping:



 The Wapping Project:
 En gammel el-station (hvad hedder sådan noget på dansk? en power station, er det i hvert fald på engelsk.) Der er nu galleri og restaurant derinde. og kunst i træerne:

 Drivhuset var blevet omdannet til et lille bibliotek/en bogbutik med kunst- og fotobøger

 Indenfor:





 Fotoudstillingen var virkelig god. Edgar Martins tog billeder i USA i 2008 under krisen, da en masse mennesker måtte forlade deres huse pga. lån de ikke kunne tilbagebetale (the mortgage crisis). Disse forladte huse og huse under konstruktion er blevet hans subject matter. Her er et par billeder fra nettet, som også var på udstillingen. Billederne passede utroligt godt ind i en bygning, der selv var en underlig stor konstruktion:



 <3 Wapping.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar