12.12.2011

Gid det var så vel..

Jeg vågner op og kommer i tanke om, at jeg skal til fin middag. Anledningen til middagen er en nydannet rød regering, som netop er kommet til magten. Jeg har forud for valget tit og ofte diskuteret med Tanne, at den røde blok ganske enkelt er forudbestemt til at vinde valget af den simple årsag, at de er så velklædte i forhold til dem på den anden side.

Før jeg skal til middagen er der dog et par ting jeg skal ordne. Jeg skal i svømmehallen og jeg skal hente Aurora fra vuggestue. Svømmehallen bliver dog hurtigt aflyst, da jeg ankommer til vuggestuen (som sjovt nok ligger lige overfor min gamle børnehave) - der har nemlig været vild fest aftenen inden, og alle forældrene hænger på gaden ude foran og er pilstive hele bundtet. Jeg lader mig dog ikke slå ud, og kaster mig hovedkulds ind i mængden af visne mennesker, så jeg kan hente Aurora. På vejen møder jeg dog hendes mor, som først genkender mig som sin søster, men siden fortryder, og hårdnakket insisterer på aldrig før at have mødt mig. Dette fører hurtigt til det nærliggende spørgsmål om hvorfor jeg bilder mig ind, at jeg skal hente hendes barn. Kæmpe drama. Jeg ender med at måtte forlade scenen (i overraskende godt humør - vi er blevet venner igen, helt uden at jeg har opdaget det) uden Aurora.

Da jeg kommer tilbage til det hus jeg bor i har min bror Søren endnu en gang, til min store irritation, byttet rundt på vores senge. Problemet med at dele værelse er, at man ikke kan forhindre den slags, og Søren er sygt omskiftelig. Han synes hele tiden at min seng står det bedste sted, så hver gang jeg er ude bytter han rundt på dem.

For at få luft for min irritation tager jeg et bad. Jeg skal jo også være ren og pæn til den fine middag. Det kæmpe store bad på første sal bliver mit valg. Jeg tænder bruseren inden jeg træder ind, for at tjekke, at det nu også er vand der kommer ud (det var så ærgerligt med episoden i badet fra sidste år!). Til mit held kommer der det reneste vand ud, så jeg nedsænker min trætte krop i det varme vand. Til min store rædsel opdager jeg dog, at jeg er kommet til at lægge mig ned i badekaret som står ude foran huset. Straks kommer en lille indisk mand hen og siger, at da jeg tydeligvis ikke bruger mit tøj, kan han vel ligeså godt få det. Jeg nægter ham mine klæder, og i raseri henter han alle der er inde i huset ud, så de kan se at jeg er nøgen. Til alt held er vandet magisk, og kun jeg kan se igennem det.

Flash forward til middagen. Jeg er blevet placeret ved den ene bordende, Tanne sidder til venstre for mig. Johanne Schmidt-Nielsen går forbi, og endnu engang bliver Tanne og jeg enige om, at de røde har en ulastelig tøjsmag. Overfor mig sidder fra venstre: Leonardo diCaprio, Mark Wahlberg (anno "The Italian Job") og en tredje Hollywood-skuespiller (jeg ved ikke hvem han er, men har har en flot kæbe). De synger "O Sole Mio" i kor, mens de blinker kækt til mig. Et par meter nede sidder Mogens Glistrup og fortæller vamle jokes. Maden kommer på bordet, og et fad med frikadeller bliver sendt rundt. Alle må få to, men da fadet når til mig og Tanne, er der kun to tilbage i alt. Og ikke alle gæsterne er ankommet endnu. Tanne er galant og siger, at jeg godt må tage den ene - den anden må vi hellere gemme til resten af gæsterne. Lige da jeg har stillet fadet fra mig kommer Dominic Cooper pludselig løbende. Han putter den sidste frikadelle i munden med et lumsk smil, og skynder sig derefter ud af lokalet i fuld firspring. Jeg er dybt forarget. Han er ikke engang inviteret til middagen.

............

Er der nogen, der har lyst til at analysere min drøm?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar